Center for Forskning i Patientkommunikation

Center for Forskning i Patientkommunikation har til opgave at inspirere og bidrage til kultur-, udviklings- og forskningsaktiviteter, der fremmer kommunikation mellem patient, pårørende og sundhedspersonale, med den hensigt at øge den enkelte patients sundhedskompetence og livskraft.

Med udgangspunkt i tværvidenskabelig forskning i patientkommunikation vil centeret levendegøre denne forskning i tæt dialog med patienter, pårørende og sundhedspersonale. Gennem systematisk implementeringsforskning vil centeret arbejde for at succesrige projekter efterfølgende finder anvendelse i klinikken.

Aktiviteterne i centeret vil koncentrere sig om den forskning der vedrører patientkommunikation, samt om det kulturskifte, der skal til, for at visionen ’patienten først’ kan udkrystallisere sig i alle kontakter mellem patienter, pårørende og personale.

 

Centeret skal:

• Udvikle og tydeliggøre forskningsfeltet omkring patientkommunikation 
• Styrke brugerinddragelse 
• Etablere og styrke samarbejdet omkring forskningsfeltet både på OUH, men også på tværs af hospitaler i Region Syddanmark
• Bidrage til kulturforandring 

 

Vores forskning er bl.a. inspireret af:

Whole Person Care og andre tilgange inden for sundhedsforskning og sundhedskommunikation, der forener de oprindelige to aspekter af patientbehandling: cure og healing

• Cure, her oversat til behandling, fokuserer på handlinger relateret til at diagnosticere og kurere sygdom og/eller symptomer og opnå bedst mulig overlevelse
• Healing, her oversat til helbredelse, har fokus på de handlinger, der har til formål at hjælpe det syge menneske tilbage til sit eget sunde selv – til det højest mulige niveau af sundhed og velvære (1)

Det er en tilgang til patientbehandling, hvor der er fokus på at opnå en balance imellem at forstå, hvad sygdommen gør ved kroppen, og hvad lidelsen gør ved patienten (2). Det betyder, at man som behandler skal kunne håndtere begge tilgange for at kunne yde en helhedsorienteret patientbehandling.

Grundlæggende syn på sundhedsforskning

Vi arbejder ud fra hypotesen, at hvis vi forener de to tilgange (behandling og helbredelse), vil vi kunne frigøre ressourcer hos både patienter, pårørende og personale, der fremmer helbredelse.

I denne sammenhæng forstås helbredelse som praksisser, der har til formål at hjælpe den syge person til det højest mulige niveau af velbefindende (1).

Konsekvensen af denne tilgang til sundhedsvæsenets opgaver og de sundhedsprofessionelles roller er, at man i dag både skal kunne magte den kommunikation, der er relateret til behandlingen – men man forventes også i stigende grad at tage ansvar for den kommunikation, der er relateret til helbredelse.

Det er ikke metoder, der kan standardiseres, idet det kræver kompetencer, der skal trænes individuelt, med fokus på at man lærer sig selv at kende, sine følelser og reaktioner således, at man kan bruge sig selv i omsorgen for patienten (3). Samtidig er det vigtigt, at man er sig bevidst om og anerkender sin egen dødelighed og har en klar forståelse herfor (4). For at blive ’klædt på’ til denne opgave er der brug for systematisk træning af kommunikative og relationelle færdigheder som indbefatter aktiv lytning, selv-refleksion, compassion m.m. (5-7).

“Physicians need to manage professional and personal stress to maintain their own health and wellbeing and to maximize their ability to provide quality health care to their patients”  Derek Puddester (8)

 

Referencer

1. Cassell EJ. The nature of Healing:The modern practice of medicin. Oxford: Oxford University Press; 2012.
2. Cassell EJ. Suffering, Whole person care, and the goals of medicine. In: Hutchinson T, editor. Whole person care: a new paradigm for the 21st century. New York, NY: Springer Science and Business Media, LLC; 2011. p. 9-22.
3. Hutchinson T. Whole person care: a new paradigm for the 21st century. New York, NY: Springer Science and Business Media, LLC;; 2011.
4. Gawande A. Being Mortal. Illness, medicin and what matteres in the end. London Profile Books LTD; 2014.
5. Krasner MS, Epstein RM, Beckman H, Suchman AL, Chapman B, Mooney CJ, et al. Association of an educational program in mindful communication with burnout, empathy, and attitudes among primary care physicians. JAMA. 2009;302(12):1284-93.
6. Epstein RM. Mindful practice. JAMA. 1999;282(9):833-9.
7. Babenko O, Mosewich AD, Lee A, Koppula S. Association of Physicians' Self-Compassion with Work Engagement, Exhaustion, and Professional Life Satisfaction. Med Sci (Basel). 2019 Feb 12;7(2):29.
8. Puddester D. The Canadian Medical Association's Policy on Physician Health and Well-being. West J Med. 2001;174(1):5-7.